Tirsdag den 27. februar 2001 gik hele den danske del af internettet kortvarigt i stå, da Danmarks første og (hidtil) eneste sorte hul opstod i det virtuelle rum.
Efter en justering af diverse routere, blev situationen dog hurtigt normaliseret igen.
Det sorte hul opstod uden noget forvarsel, og blev kun opdaget fordi nogle web-surfere tilfældigvis kom inden for rækkeviden af det sorte hul, hvorved de blev suget ind i det sorte hul. (Ingen har set dem siden!)
Ingen har hidtil kunne forklare det nyopståede fænomens opståen, men flere videnskabsfolk har dog udtalt, at de egentlig godt havde det på fornemmelsen, at der måtte være et sort hul i det virtuelle rum. Hvordan skulle man ellers kunne forklare, hvad der skete med alle de netværkspakker, der bare forsvinder sporløst.